Findes der noget hyggeligere end at sidde helt tæt og vente spændte på en juleforestilling?
Flere steder i vores skønne område, kan I opleve magiske juleforestillinger rettet mod de mindstes øjne og ører.
I weekender fra d. 16. november til søndag 15. december kl. 12, kan I for eksempel se forestillingen 'Grantræet' i teaterparken H.C. Andersens Verden ved Præstø.
På biblioteket i Stege kan I opleve forestillingen 'Lotte og Nissen' torsdag d. 28. november kl. 16-16.40. Det er en juleforestilling for børn fra tre til otte år, der følger to nisser, der flytter på landet.
Gå heller ikke glip af forestillingen 'Juleballaden' på Vordingborg Bibliotek. Et juleshow bygget på mimeteater for hele familien.
Forestillingen spiller fredag 13. december kl. 16-16.45 og er for børn fra tre til ni år.
Vær opmærksom på, at billetter til forestillingerne skal købes på forhånd.