Postbåden Røret er et stykke kulturhistorie, der knytter sig til Nyords maritime fortid og lodsernes store rolle i øens historie. Båden blev sat i drift i 1902 og sejlede mellem Stege og Nyord indtil 1967, hvor etableringen af Nyordbroen gjorde øen landfast med Møn.
Flere fonde, organisationer og ikke mindst en masse frivillige ildsjæle har sikret, at Postbåden Røret i 2011 blev grundigt restaureret, og nu sejler hver sommer fra juli til slutningen af august. Som noget nyt, kan man nu også komme med Røret på biosfære-tur og opleve Nyord-Møn-områdets farvande og det helt unikke dyreliv.
Find en oversigt over de forskellige sejlruter og -tider her.