På Filmfabrikken kan børn og unge gå til film! De lærer at opleve film, forstå filmsproget og selv skabe film. Eleverne bliver en del af et filmhold, som arbejder kreativt med alle aspekter af en filmproduktion lige fra idéudvikling, pitching og manuskript til casting, instruktion og
skuespil. Eleverne vil også prøve kræfter med kameraer, lyd, scenografi, kostumer, lys, redigering og meget mere.
Undervisningen er mest hands-on og med forskellige praktiske øvelser. Hvert år afsluttes et forløb med en produceret afgangsfilm, som bliver sendt til filmfestivaler i ind- og udland. Filmfabrikken samarbejder med undervisnings- og kulturinstitutioner i området, ligesom de aktivt bruger kommunens landskaber og miljøer til inspiration og som location til optagelser.
Har du en ung derhjemme, der drømmer om at gå fra at streame til at skabe film, så er Filmfabrikken det helt rigtige filmfællesskab.
Læs mere om Filmfabrikken her