Portrætter

Tre fritidstilbud til unge

Vi har attraktive tilbud til unge, så de får fede oplevelser i fritiden. Udover flere fritids- og ungdomsklubber har kommunen særlige, velegnede steder for det unge segment.

STARS

Hyggeligt samvær. Fede koncerter. Comedy og fællesspisning.

STARS er kommunens regionale spillested for alle aldersgrupper. Du kan opleve lokale up-coming stjerner og større danske kunstnere og artister – alt sammen på ét sted!

Mange af kommunens unge mennesker er frivillige på STARS, hvor de sammen i fede fællesskaber giver gæsterne en god velkomst i garderoben, skænker drikkevarer i baren eller får teknikken til at spille. 

Læs mere om STARS her

Pavillon K

Der er fede aftener i vente, når de unge mødes på Pavillon K.

Pavillon K huser professionelle scenekunstnere og projekter, der inviterer inden for til arrangementer. Du kan blandt andet deltage i festivaler, åbne visninger af scenekunstproduktioner, fortællesaloner, kunstferniseringer og meget mere.

Før i tiden var huset byens rytmiske koncertsted, og Gasolin har – blandt mange andre – gæstet og spillet i Pavillon K. 

Se kalenderen, og læs mere om Pavillon K her

Campuscaféen

Campuscaféen er kommunens mødested og aktivitetshus, der samler unge fra forskellige ungdomsuddannelser under ét tag.

Campuscaféen er med til skabe et bedre studiemiljø og sprede ungdomskultur i kommunen. Der er plads til at være lige præcis, den man er – og kreativiteten når ofte nye højder, når de unge inspirerer hinanden på tværs af deres uddannelser. 

Læs mere om Campuscaféen her